Når man er gift, deler man ofte både hverdag, økonomi og store livsbeslutninger. Men hvad sker der, hvis den ene ægtefælle bliver alvorligt syg og ikke selv kan tage stilling til behandling eller pleje? Mange tror, at ægtefæller automatisk kan træffe sundhedsmæssige beslutninger på hinandens vegne – men sådan er det ikke nødvendigvis. Her får I et overblik over, hvad loven siger, og hvordan I kan sikre jer, at jeres ønsker bliver respekteret.

Ægtefæller har ikke automatisk fuldmagt

Selvom ægteskabet giver jer en række juridiske rettigheder – som fælles økonomi, arveret og mulighed for at repræsentere hinanden i visse sammenhænge – gælder det ikke automatisk på sundhedsområdet. Ifølge dansk lovgivning kan ingen, heller ikke en ægtefælle, træffe sundhedsfaglige beslutninger for en anden voksen uden samtykke eller fuldmagt.

Det betyder, at hvis din partner bliver ude af stand til at give informeret samtykke til behandling, kan du som udgangspunkt ikke selv bestemme, hvad der skal ske. I stedet vil lægerne følge reglerne i sundhedsloven og inddrage nærmeste pårørende i dialogen – men det er ikke det samme som at have beslutningsret.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder det, at sundhedspersonalet skal forsøge at finde ud af, hvad patienten selv ville have ønsket. De kan spørge ægtefællen og andre pårørende, men det er stadig lægen, der træffer den endelige beslutning ud fra patientens bedste og de oplysninger, der er tilgængelige.

Det kan skabe svære situationer, især hvis ægtefæller har forskellige opfattelser af, hvad der er “det rigtige”. Derfor vælger mange at oprette en fremtidsfuldmagt eller et behandlingsønske, så der ikke opstår tvivl.

Fremtidsfuldmagt – jeres vigtigste redskab

En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, hvor du på forhånd udpeger en person – ofte din ægtefælle – til at handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv kan. Den kan omfatte både økonomiske og personlige forhold, herunder sundhedsmæssige beslutninger.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt via tinglysning.dk og underskrives for en notar. Den træder først i kraft, når Familieretshuset og Statsforvaltningen vurderer, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.

Med en fremtidsfuldmagt kan din ægtefælle fx:

• Tale med læger og sundhedspersonale på dine vegne.
• Give samtykke til behandling eller afvise den.
• Få adgang til journaloplysninger, hvis det er nødvendigt for at træffe beslutninger.

Læs også:

Testamente som tryghed: Sådan skaber du ro og klarhed i familien

Advokat

Et testamente kan være en kærlig og betryggende handling, der giver ro i familien og sikrer, at dine ønsker bliver respekteret. Få indsigt i, hvordan du med et gennemtænkt testamente kan undgå konflikter, skabe overblik og give dine nærmeste tryghed.

Når barnet fylder 18 år: Hvad betyder det for forældremyndigheden?

Advokat

Når dit barn fylder 18 år, ophører forældremyndigheden automatisk, og den unge får fuld selvbestemmelse over økonomi, helbred og dagligdag. Læs, hvad overgangen til myndighed betyder i praksis – for både forældre og unge.

Uenighed om bodeling: Sådan håndterer du tvivl om lovfortolkning

Advokat

Når et forhold opløses, kan delingen af fælles værdier hurtigt blive kompliceret. Denne guide hjælper dig med at forstå, hvordan du håndterer tvivl om lovfortolkning, søger professionel rådgivning og sikrer en retfærdig bodeling.

Ægtepagt og gæld: Hvad betyder aftalen for gældsfordelingen?

Advokat

En ægtepagt handler ikke kun om formue og arv, men også om, hvordan gæld fordeles mellem ægtefæller. Læs med og bliv klogere på, hvordan en ægtepagt kan skabe klarhed og tryghed i jeres økonomi – både under ægteskabet og ved en eventuel skilsmisse.

Behandlingsønsker og livstestamente

Et andet redskab er et behandlingsønske – tidligere kaldet et livstestamente. Her kan du registrere, hvordan du ønsker at blive behandlet i situationer, hvor du ikke selv kan udtrykke dig. Det kan fx handle om genoplivning, livsforlængende behandling eller smertelindring.

Behandlingsønsket registreres digitalt på sundhed.dk og bliver synligt for sundhedspersonalet, hvis du indlægges. Det kan give både dig og din ægtefælle ro i sindet, fordi I ved, at dine ønsker bliver respekteret.

Samtalen, der kan være svær – men vigtig

Selvom det kan føles ubehageligt at tale om sygdom og død, er det en vigtig samtale at tage i tide. Mange ægtefæller opdager først, hvor uklare reglerne er, når krisen rammer. Ved at tale åbent om jeres ønsker og få dem skrevet ned, kan I undgå misforståelser og svære konflikter senere.

Overvej at drøfte:

• Hvilken behandling I hver især ønsker i alvorlige sygdomssituationer.
• Hvem der skal have fuldmagt til at handle på jeres vegne.
• Hvordan I ønsker, at jeres værdier og livssyn skal afspejles i beslutningerne.

Når kærlighed møder jura

Ægteskabet handler om tillid og fællesskab – men loven kræver klare rammer, når det gælder sundhedsbeslutninger. Ved at tage stilling på forhånd og bruge de juridiske værktøjer, der findes, kan I sikre, at jeres kærlighed også får praktisk betydning, hvis livet tager en uventet drejning.

Det handler ikke om mistillid, men om omsorg: at give hinanden tryghed i, at beslutningerne bliver truffet med respekt for den enkeltes ønsker.